EN GRØN REJSE GENNEM 70ÅR

Med et koncept baseret på naturens egne designs er Flora Danica gennem mere end 70 år gået forrest med tanker om bæredygtige smykker og smykkeproduktion.

ET SUNDT FORBRUGSMØNSTER

Flora Danica smykker er genaftryk af naturens egne og uberørte designs. Naturen går aldrig af mode så vi holder fast i en fokuseret kollektion på blot 25 designs der repræsenterer de mest populære signatur smykker gennem 70 år. Flora Danica er smykker der kan bæres hele livet og har lange traditioner som smykker der gives videre gennem generationer. Flora Danica og naturens design er således ikke umoderne til næste sæson, hvor smykke brands normalt sælger ud af udgåede modeller for at skabe plads til nye varer. Det gør Flora Dancia ikke. Flora Danica smykker er tidsløse smykker og blomster for livet.

BÆREDYGTIGHED OG MATERIALER

Flora Danica smykker er fremstillet i 100% genanvendt guld og sølv. Alle materialer til produktionen indkøbes under retningslinjer fra Responsible Jewellery Council, der sikrer den højeste standard indenfor bæredygtighed og ansvarlighed i indkøb af materialer.

Flora Danica emballage og materiale er primært fra danske leverandører og produceret i overensstemmelse med FN's Global Compact initiativ og mål for bæredygtig udvikling. Vores gaveæsker er FSC-mærket hvilket er en garanti for, at det anvendte materiale stammer fra en skov hvor der ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Det betyder også, at dyre- og plantelivet i de pågældende skove bliver beskyttet, ligesom skovarbejderne er uddannede, har ordentligt sikkerhedsudstyr og får en fair løn.

ANSVARLIG SMYKKEPRODUKTION

Fabrikken der producerer Flora Danica smykker er certificeret medlem af Responsible Jewellery Council (RJC). RJC er den førende organisation i verden til sikring af bæredygtighed og ansvarlighed indenfor smykkeindustrien. Se www.responsiblejewellery.com for detaljer.

Udover RJC sikrer fabrikken overholdelse af FN’s værdisæt for miljø, menneskerettigheder, arbejdsmiljø, og antikorruption under The United Nations Global Compact. Se www.unglobalcompact.org for detaljer. Flora Danicas kunder er således sikret smykker af den højeste standard i verden indenfor bæredygtig og ansvarlig produktion.